free accordion menu module

21. 01. 2020

Invitation til Minikonfirmander

Kære forældre og elever i 3. klasse.

Så er Øster Lindet Kirke klar med endnu en spændende sæson minikonfirmandundervisning. Vi tilbyder sædvanen tro alle 3. klasses elever til at deltage i en blanding af leg, fortælling, aktiv deltagelse og hyggeligt samvær. Vi serverer selvfølgelig forfriskninger til jeres børn undervejs.

Børnene bliver hentet ved bussen lige over for Landsbyhuset onsdage kl. 14.30 og slutter kl. 16.00. Undervisningen foregår i menighedslokalerne i 1913-bygningen, Øster Lindet Præstegårdsvej 18.

Første gang bliver onsdag den 19. februar 2020 og derefter hver onsdag frem til påske. Reserver allerede nu palmesøndag, søndag den 5. april, kl. 10.30 i kirken til afslutning på forløbet.

Vi glæder os til at se jeres børn. Ring eller skriv til sognepræst Joanna Pedersen, 20408234, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller sognepræst Erling Kristensen, 20408236, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Med venlig hilsen
Joanna Pedersen og Erling Kristensen, som deltager på skift,
Kirsten Fredsted, som sørger for mundgodt og Søren Hansen, som deltager hver gang.